Kontorelev til Semler Retail Køge

Semler Retail Køge

Vi søger en engageret kontorelev med et administrativt gen, som har lyst til at blive en del af et ungt og kompetent team. Du får en varierende elevplads med et godt socialt arbejdsmiljø og spændende karrieremuligheder. Har du en vindermentalitet og elsker at lære nye ting? - så er du måske vores nye kontorelev med opstart snarest muligt.  
 
Uddannelsesforløbet  
Som vores nye kontorelev vil du hverken komme til at mangle udfordringer eller udviklingsmuligheder.
Du får mulighed for at arbejde med forskelligartede administrative opgaver - bl.a. diverse kontrolopgaver vedrørende værkstedet, arbejdsordrer, lejebiler, kasseafstemning m.v. Derudover vil der være koordinering af SoMe markedsføring samt opgaver i forbindelse med events og åbent hus-arrangementer.  
Uddannelsen varer 2 år. Sideløbende med din oplæring i virksomheden følger du en obligatorisk skoleundervisning på en handelsskole.  
 
Hvem er du?  
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.   
Som person brænder du for at lære nye ting, har gåpåmod og trives med at være på en arbejdsplads, hvor tempoet indimellem kan være højt. Det er vigtigt, at du evner at strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver, og at du er fleksibel. Som person har du en positiv attitude og er initiativrig ift. at søge nye opgaver.  
 
Vi forventer desuden, at du:   
  • Har erhvervserfaring fra tidligere fritidsjobs  
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken (Word og Excel)  
  • Er god til at stave og formulere dig på dansk  
  • Har gode karakterer fra din skolegang  
 
Hvem er vi?  
Semler Retail Køge er en arbejdsplads med passionerede og dygtige kolleger med et stærkt fællesskab. Vi er gode til at støtte hinanden og prioriterer din læring og udvikling højt. Vi er autoriseret forhandler af ŠKODA samt Volkswagen, og autoriseret servicepartner af Audi.  
Semler Retail Køge er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Du kan lære mere om Semler Gruppen på www.semler.dk.  
 
Lyder dette som noget for dig?  
Søg stillingen ved at besvare spørgeskemaet, som du finder vi linket her.
 
Efter du har udfyldt spørgerammen, har du mulighed for at uploade CV, samt andre relevante dokumenter som f.eks. karakterer, udtalelser og dokumentation for at din uddannelse giver adgang til en kontorelev stilling med speciale i administration (samlet i én PDF-fil).   
Vi behandler ansøgninger løbende, så søg allerede i dag!   
 
Opstart efter nærmere aftale. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Servicechef Lasse Bøgelund på tlf. 30448977. 

Adresse

Semler Retail Køge

Tangmosevej 110

4600 Køge