Servicerådgiver til Audi Gladsaxe

Audi Gladsaxe

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Og har du ambitioner om at være en del af et stærkt og attraktivt servicerådgiverteam?  

Så er du måske vores nye Servicerådgiver, som er klar til at arbejde med det fælles mål for øje - at sikre høj kundetilfredshed og kvalitet.  
   
Om stillingen  
Som Servicerådgiver bliver det din fornemmeste opgave at modtage og rådgive vore kunder om deres værkstedsbesøg, afdække kundens behov. mersalg og bruge dette, som grundlag for at tilsikre en sublim kundeoplevelse. 

Udover kundebetjening skal du fakturere og forberede udlevering af bilen til kunden. Du medvirker desuden til at udvikle og vedligeholde samarbejdet med vores mange kunder, så vi kan fastholde og videreudvikle vores positive vækst.  
 
Om dig  
Hos Audi Gladsaxe er det altafgørende for os, at vi altid leverer en professionel og ekstraordinær god oplevelse. Derfor søger vi en dygtig og erfaren kollega, som kan matche vores høje niveau og evner at holde mange bolde i luften uden at tabe overblikket samt det gode humør. 

Vi forestiller os, at du måske allerede arbejder i en rolle som Servicerådgiver eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring inden for Semler Gruppens mærker.  

Du ser dig selv som en teamplayer med engagement og fleksibilitet. Selvom du har erfaring, er du stadig åben for at lære nyt og anvende din nye viden i det daglige.  

Kendskab til Semler Gruppens systemer såsom AutoCore er en fordel, men ingen betingelse.   
   
Om os  
Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende organisation, med gode kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.  

Du får løn efter dine kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder.  
   
Lyder det som noget for dig?  
Kan du se dig selv i stillingen, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Du søger via linket ”send ansøgning”.  

Ansøgningsfrist er 9. maj 2021, men vi behandler ansøgninger løbende.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Nikolaj Duun på 43 22 31 60.  

Vi glæder os til at høre fra dig!


Adresse

Audi Gladsaxe

Turbinevej 1

2860 Søborg