Weekendmedhjælper til Semler Retail Køge

Semler Retail Køge

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? Så er det måske dig, vi søger som weekendmedhjælper til vores Volkswagen-salgsafdeling.
 
Om jobbet
Som weekendmedhjælper hos os indgår du i et team, hvor vi i høj grad vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde.

Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder i salgsafdelingen. Jobbet indebærer derfor meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder vores kunder velkommen til en salgsrådgiver tager over. 
 
Konkret vil dit fokus bl.a. være:
  • Modtagelse af kunder
  • Forskellige administrative opgaver
  • Finde prøvevogne frem til kunder
  • Rengøring/vask af biler
  • Andet forefaldende arbejde
Arbejdstid
Som udgangspunkt er arbejdstiden i vores åbningstider (kl. 11-16) i weekenderne. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.
 
Om dig
Du er kvalitetsbevidst, åben og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer.
Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber.  Kørekort er en forudsætning, og lidt kendskab til biler vil være en fordel.
 
Vi tilbyder
En spændende tilknytning til en moderne bilforretning med et dynamisk miljø og gode kolleger.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse i stillingen er snarest muligt.
 
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Mark Santin på telefon 4322 3146.

Adresse

Semler Retail Køge

Tangmosevej 110

4600 Køge